Events

Mortensaften på Atelier 33

 

Sankt Morten blev udnævnt til biskop i Tours den 4. juli 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Morten af ren ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop og han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen, da man kom til ham. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem.

Mortensgås er den dag i dag blevet til Mortensand og vi synes at det er en god anledning til at lave en af vores absolut yndlingsretter på dagen. Nemlig hel stegt and. Vores gode ven og leverandør Peter Paris har lovet at skaffe ænder i den absolut flotteste kvalitet muligt.


Jan og Jonas har lovet at finde flotte vine frem, som kan købes på glas specielt til denne aften.

 

Heltstegt Dombes lår- og brystkød

Vores egen rødkål - hvide og brunede kartofler - æbler med ribs – svesker - timian - godt indkogt andesauce
-

Dessert:

Klassisk Tarte Tatin

Karamel – vanilje – butterdej

 

Hele herligheden: 348,-

Booking skal ske på kontakt@atelier33.dk eller 86998899

Vi glæder os til at byde jer velkommen!